Spring til indhold
Nordre Strandvej 339 mw@bagt.nu 49700051
Følg os:
Bagt
Om Bagt

Franskinspireret bageri med danske rødder

Bagt åbnede sin første butik i Hornbæk i 2011. Drømmen var et bagerunivers med fransk inspiration — skabt af en grundlægger, der havde arbejdet i Paris hos blandt andre Maison du Danemark og Paul.

Fra den ene butik er vi vokset til otte lokationer i Nordsjælland og København.

Vores vision

Hos Bagt håndlaver vi bagværk af kvalitet med inspiration fra det franske boulangerie. Vores mål er at give hver gæst en autentisk oplevelse, der bringer dem tættere på Frankrig. Vi stræber efter at være nærværende og opbygge langvarige relationer til vores gæster.

Signaturproduktet er moffebrødet, som bages efter fransk metode med surdej, rigelige mængder vand og lang hævning. Resultatet er et brød med blødt indre og sprød skorpe.

Vores værdier

Håndværk, nærvær og franske rødder

Håndværk

Vi prioriterer manuel fremstilling for at bevare kvaliteten og det personlige præg. Signaturvarer som moffebrød, Bagerens rugbrød og croissant d'amande er med til at definere, hvem vi er.

Nærvær

Vi skaber særlige oplevelser gennem de daglige samtaler over disken og et stærkt sammenhold internt i teamet. Lokalt engagement og samfundsansvar er vigtige elementer for os.

Tiltag mod madspild

God mad skal nydes — ikke smides ud

Less is More

Hver dag mellem kl. 17.00 og 17.30 sælger vi rabatterede poser. Lille pose 65 kr. med lyst brød, boller og wienerbrød. Stor pose 85 kr. med lyst brød, rugbrød, boller og wienerbrød. Poserne sælges efter tilgængelighed ved lukketid, så ring gerne til butikken, inden du kommer.

Too Good To Go

Alle Bagts butikker er registreret på appen Too Good To Go, hvor vi sælger tilbudsposer ved lukketid.

Donationer

Overskydende varer doneres til NGO'er som en del af vores arbejde mod madspild.

Samarbejdspartnere

Sammen skaber vi noget bedre

Vi samarbejder med leverandører, der deler vores værdier og ikke går på kompromis med kvaliteten.

Duice

Duice forsyner vores butikker med koldpresset juice i høj kvalitet og uden tilsætningsstoffer. Den fremstilles af overskuds- og 2.-sorteringsfrugt i tæt samarbejde med avlerne for at mindske madspild.

Rebæl

Rebæl leverer lækre lemonader lavet på naturens ufiltrerede råvarer. Deres tilgang er præget af nysgerrighed, kvalitet og en ambition om at skabe smage, der løfter stemningen.

Copenhagen Coffee Lab

Vi serverer kaffe af højeste kvalitet i samarbejde med Copenhagen Coffee Lab — 100% Arabica-bønner med noter af chokolade, valnød og karamel. En dansk kaffeproducent i Sydhavnen, kendt for sporbarhed, genanvendelig emballage, CO2-reduktion og tætte relationer til kaffefarmerne.

Lokale fællesskaber

Vi værner om nærområdet

Heart2Heart

Heart2Heart omdanner overskudsproduktion til omsorg for de mest marginaliserede i samfundet. Vi donerer dagens overskydende bagværk til foreningen, som bringer mad ud til udsatte og socialt sårbare i Danmark.

Lokale events og foreninger

Vi deltager i og støtter events og foreninger i vores lokalområder, så meget vi kan.

Kom forbi eller bestil hjemmefra

Bestil online

Nem og hurtig online bestilling til afhentning i din butik.

Find din butik

Se adresser og åbningstider for alle vores butikker.

Din kurv
Kurven er tom
Tilvalg